Dinero stiger 66 procent i pris på 5 år!

0
2159
Dinero pris

Siden Martin Thorborg, og dem fra kassekladden.dk slog pjalterne sammen og stiftede Dinero, er der sket meget. I 2016 overtog giganten Visma Dinero, og siden er prisen steget med hele 66 procent. Dengang kostede et Dinero Pro abonnement 197 kr. +moms, men i 2021 nåede prisen på et Dinero Pro abonnement 297 kr. +moms.

Det skriver virksomheden selv: Dinero er gratis og nemt!

En hurtig Google-søgning på “Dinero regnskab” og følgende resultat kommer op:

Kilde: Google.com

At der findes en gratis version af Dinero regnskab er ganske givet rigtigt, men skal man som virksomhedsejer, stor eller lille, have fingrene i de automatiske processer der efter vores mening gør regnskabsprogrammet værd at bruge, så skal man til lommerne.

Når Dinero stadig holder fast i, at de er et regnskabsprogram for den mindre virksomhed, så er det måske på sin plads at minde dem om, at små virksomheder, som regel opererer med små budgetter, og det man ikke får med i prisen på et automatiseret cloudbaseret regnskabsprogram, ja det er ens personlige fysiske bogholder.

Samme administrerende direktør

Direktøren er den samme, nemlig Martin Thorborg, der også stod bag internetsuccessen Jubii.dk. Nok er direktøren den samme, men det kan vel godt påstås, virksomheden i højere grad lever op til sit navn “Dinero” end dengang, i hvert fald, når det gælder prisen på produktet.

Ordet “Dinero” er spansk, og betyder direkte oversat “Penge”.

Dyrere end konkurrenten

Dinero er ikke alene steget markant i pris sammenlignet med egne priser fra 2016, den er også markant dyrere end konkurrenten Billy, og det kan faktisk være svært at gennemskue, hvad man får ekstra for en merudgift 62 kr. +moms pr. måned.

  • Dinero Pro – 297 kr. +moms pr. måned.
  • Billy Premium – 235 kr. +moms pr. måned.

LÆS OGSÅ: Dinero-boss underskylder kuponløfte!

Skatteopgørelsen koster ekstra

Skal du bruge en skatteopgørelse? Det skal de fleste virksomhedsejere som regel. Men her tricket, selvom at den ganske givet allerede ligger klar til dig i Dinero regnskab, så koster det i skrivende stund 1.497 kr. +moms årligt at få adgang til skatteopgørelsen. Det betyder intet, at du allerede betaler 297 kr. +moms om måneden i forvejen.