Tirsdag den 23. Gik Jens Juul Nielsen fra Coop ud i Jydske Vestkysten ud og kaldte tobaksgemmeriet for billige pr-point. Jonas Schrøder fra Salling Group (tidl. Dansk Supermarked), var ikke sen til at svare igen.

Undskyld mig

Jonas Schrøder svarede igen samme dag med et “Undskyld mig” og fortsatte:

“Hvis det er frygten for billige pr-point, der afholder jer fra at gemme tobakken væk, så tag chancen. En røgfri generation er vigtigere, end at I risikerer at få lidt omtale på at gøre det åbenlyst rigtige. Helt enig i, at lov vil være godt for at få den sidste kiosk og tankstation med. Men man kan sagtens gøre to ting på samme tid: Gemme væk og argumentere for lov. Jeg ser da også, at Peter Høgsted i dag oplyser til Børsen, at I forventer at gemme væk i første halvår af 2019. Godt at se, at I nu har besluttet jer for at gøre, som vi har gjort i føtex, Salling Group, Netto, Salling Group, Bilka og Salling Stormagasiner – og som Rema også snart gør. PS: I er jo også (ligesom os og mange andre) medlem af Røgfri Fremtid, som bl.a. Kræftens Bekæmpelse (Danish Cancer Society) og TrygFonden står bag – og som baseret på WHO-rapport klart anbefaler at skjule tobakken.”

Tobakken er gemt

Som du sikkert har opdaget, er nogle supermarkeder som f.eks. Føtex og Bilka vågnet til dåd og fulgt politiken om at gemme Tobakken væk. Det har de gjort ved at hænge et sort gardin op foran tobaksvarerne i kioskerne.

Det kan dog undre lidt, at de i samme forbindelse også har gemt nikotin tyggegummi og andre rygeartikler væk sammen med den skadelige tobak. Uanset om der er tale om billige point eller ej, så må det være et plus point for at gå forrest.

Bemærkelsesværdigt med gardin løsning, da man jo kunne vælge at gemme Tobakken under kassen, så den salgsplads der er, kan blive udnyttet bedre. Blot et tip fra os til supermarkederne, der jo plejer at gå meget op i produktplacering og salg af disse pladser til deres leverandører.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler

Det er Kræftens Bekæmpelse der har anbefalet supermarkederne at gemme tobakken væk og selvom supermarkederne er enige i anbefalingen og der vil bidrage, så er det ikke alle der er lige hurtige til at komme ud af starthullerne. Det er dog positivt at supermarkedskæderne i Danmark har valgt at lytte til Kræftens Bekæmpelse. Hvornår det er implementeret i alle kæder og afdelinger må tiden vise.

 

*kilder

https://www.jv.dk/indland/Coop-Billige-pr-point-ved-at-gemme-tobakken/artikel/2655274

https://www.linkedin.com/in/schroderjonas/

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here